Sammen skaber vi merværdi af data: Årsmøde 2023

Sammen skaber vi merværdi af data: Årsmøde 2023

  • Events

Kom med til Open Data DKs årsmøde 2023 og bliv inspireret af anvenderes værdiskabelse med åbne data, få mulighed for at påvirke arbejdet med åbne offentlige data og netværk med andre åbne data interesserede.

Hvornår: 24. maj 2023, kl. 9.30-14.30

Hvor: Phønix, Schacksgade 39, 5000 Odense C

Tilmelding: Tilmeld dig her senest onsdag den 17. maj 2023 kl. 12.00. Det er gratis at deltage og alle interesserede er velkomne – så inviter gerne en kollega eller bekendt med.

Mere anvendelse, mere værdi

Siden sidste år er der sket en del i Open Data DK. Foreningen er kommet på Finansloven og med i det fællesoffentlige initiativ om bedre adgang til offentlige data. Hør mere om det, når kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen Nikolai Bülow Tronche giver status på arbejdet med den nationale Datavejviser.

Vi har som altid også fokus på åbne datas værdiskabelse og til mødet vil der være to anvenderoplæg. Storanvenderne af åbne data, RealView, vil fortælle om deres anvendelse af åbne data og give inspiration til hvordan vi fremover kan komme til at demokratisere værdien af åbne data. Virksomheden PAPP, som både bruger og producerer åbne parkeringsdata, vil vise os forskellige løsningsmuligheder med bl.a. dynamiske data – og hvorfor åbenhed giver mening.

Sidst men ikke mindst får vi besøg af DMI, som vil give indblik i deres arbejde med at fritstille meteorologiske data – og hvilken værdi åbne data har skabt for både DMI og samfundet.

Endelig bliver der mulighed for at påvirke det nationale arbejde med åbne data som del af samtalesalonen om åbne data. Har man mod på endnu mere indflydelse, er der også en ledig plads i bestyrelsen.

Program

09.30   Ankomst med morgenbrød og kaffe

10.00   Velkomst

10.15   Status på Datavejviser og det nationale arbejde med åbne offentlige data, v. Digitaliseringsstyrelsen

10.35   Åbne offentlige data skaber værdi

  • Oplæg v. RealView, der anvender åbne offentlige data til bl.a. finanssektoren
  • Oplæg v. PAPP, der anvender parkeringsdata og bifalder generel åbenhed

11.30   Samtalesalon: Hvordan fremmer vi arbejdet med åbne offentlige data?

12.00   Frokost og netværk

12.45   Generalforsamling

13.45   Værdi ved åbne data, v. DMI                              

14.20   Afrunding og tak for i dag

Generalforsamling: Ledig bestyrelsespost

Der er ledige pladser i bestyrelsen. Er du fra en tilsluttet myndighed har du derfor mulighed for at være med i bestyrelsen og få mulighed for at få indflydelse på retning og indhold i Open Data DK. Har du mod på det eller er nysgerrig på at høre mere, kan du skrive til info@opendata.dk senest den 3. maj 2023 – eller melde dig til selve generalforsamlingen.

Det er kun myndigheder, der er tilsluttet Open Data DK, der har stemmeret under generalforsamlingen. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, sendes til info@opendata.dk senest den 3. maj 2023. Indkomne forslag sendes til medlemmerne senest den 14. maj 2023.