ÅRSMØDE 2025: OS2 x Open Data DK
- Events
D. 15. maj 2025 inviterer OS2 og Open Data DK til et brag af et fælles årsmøde i Spinderihallerne, Vejle. Tilmeld dig nu, og kom med til årets open-community-fest!
Få din gratis billet her!
Om årsmødet
Åben er vejen frem – og det kræver mod. Vi er i en tid, der kalder på handlekraft og fælles indsats, for at vi kan opnå frihed til at bruge, forbedre, undersøge og dele vores data og digitale løsninger.
ODDK og OS2 afholder årets open-community-fest, hvor du kan møde andre open-interesserede, blive klogere – og gøre din stemme gældende til generalforsamling*
Vi serverer key-notes, debatter og tværgående open-initiativer.
Efter årsmødet har du fået nye modige åbne kontakter. Med de mange perspektiver fra forskellige open-interesserede kan du vende hjem og igangsætte og fortsætte open-dialoger med kollegaer, ledere og andre open-aktører.
Sidst, men ikke mindst, får du en god oplevelse, når du mærker eller genopdager det open-fællesskab, du allerede er en del af.
Hvis du har interesse for Open Source, Open Data, Open-fællesskabet, offentlig digitalisering – Så er det her årsmødet du ikke må gå glip af.
(* Generalforsamlingerne er åbne for alle, dog er det kun medlemmer af foreningerne, der har stemmeret.)
MOD x OPEN: Hvorfor?
Åbenhed er ikke bare en tilgang til data og software – det er en kultur, en metode og en vej frem. Men at vælge det åbne kræver mod. Mod til at dele, til at samarbejde, til at sætte viden og data fri og udvikle og udstille i fællesskab.
Det kræver mod at indrømme, at der er noget, der kan forbedres – men det er netop sådan, vi skaber bedre og mere gennemsigtige løsninger. Modige kommuner og aktører tør dele deres erfaringer, også når det indebærer at vise, hvor der kan ske forbedringer. Hos Open Data DK og OS2 har vi besluttet at dedikere årsmødet til MOD, og vi glæder os til at se, hvilke indsigter, dialoger og perspektiver, det kan bære med sig.
Program (med forbehold for ændringer)
9.30: Ankomst og morgenbrød
10.00: Velkomst
10.30: KEYNOTE: Åbenhed kræver mod: Hvorfor vi skal stå fast på at dele i en usikker tid v. Martin Carsten Nielsen
Martin Carsten Nielsen er med egne ord forsker, der er gået AI-entrepeneur vejen og nu udvikler han gennem sin virksomhed Alvenir transparente og skalerbare AI-systemer, der forener innovation med reel anvendelighed.
11.20: Pause
11.45: Split i to spor: Open Data DK og OS2
- Open Data DK generalforsamling
- OS2 Temaspor
12.45: Fælles frokost
13.30: Split i to spor: Open Data DK og OS2
- OS2 generalforsamling
- Open Data DK Temaspor
Temasession: Drøftelse om fremtiden for Open Data DK.
Open Data DK har gennem en årrække været en platform for samarbejde og udvikling af åbne data på tværs af kommuner og organisationer. Men finansieringen fremover er usikker, og vi står nu ved en skillevej: Hvordan kan Open Data DK videreføres, og i hvilken form?
Vi inviterer til foreningens temasession jer alle til at komme og dele perspektiver, udforske muligheder og drøfte, hvordan vi bedst kan sikre, at åbne data også fremover skaber værdi for både medlemmerne og samfundet. Vi ser frem til en ærlig, idérig og fremadskuende dialog. Tilmeld dig årsmødet og vær med til at påvirke fremtiden for Open Data DK.
14.30: Pause
14.45: KEYNOTE: Growing the courage to change what “works” (and accepting that the world looks different from when that was the case) v. Johan Linåker
Johan Linåker er forsker ved RISE og adjunkt ved Lunds Universitet. Hans forskning fokuserer på, hvordan offentlige og private sektorer kan samarbejde om open source og åbne data for at sikre teknologisk uafhængighed og innovation.
15.40: Afrunding og tak for i dag med fyraftensdrik
Praktisk:
Sted: Spinderihallerne, Vejle
Tid: 15. maj 2025, 9:30-16:00
Tilmeldingsfrist: 7. maj
Tilmelding: Klik her for at tilmelde dig