Af Christian Nicolai Larsen, fuldmægtig i Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen lancerede i september 2022 Datavejviser.dk for at skabe bedre overblik over de data, som danske offentlige myndigheder indsamler og stiller til rådighed for videreanvendelse. 1-års-jubilæet giver anledning til at gøre status over arbejdet hidtil og kridte banen op for, hvad der skal ske fremover, hvilket jeg vil gøre i denne artikel. Derudover vil jeg sætte ord på, hvordan vi går til arbejdet i gruppen bag Datavejviser, når vi bedriver den ædle kunst at vide lidt om meget.

Vejviser, telefonbog, omstillingscentral

At den offentlige sektor har mange data på hylderne, kan der ikke herske nogen tvivl om. Dagligt måler, vejer, taster, indtaler og nedfælder offentligt ansatte oplysninger i et omfang, som man umuligt kan gøre op og dårligt forestille sig.

Hvad man til gengæld først opdager, når man beskæftiger sig halv- eller helprofessionelt med offentlige data i et stykke tid, er, at der også er en lind strøm af offentlige projekter, initiativer, hjemmesider, infrastrukturer m.m., der hedder noget med “data”. Jeg nævner i flæng: Danmarks Datavindue, Datafordeleren, Dataforsyningen, Det Fælles Datagrundlag, Datalandkortet, Dataudveksleren (ikke at forveksle med Dataudvekslingsplatformen), Energidataservice, Geodata-info, Open Data DK, Digidata og, nå ja: Datavejviser.

Der var derfor ikke helt frit valg, da vi i sin tid skulle vælge navn til Datavejviser. Vi endte på netop dén metafor – altså vejviser – men når vi skal forklare, hvad Datavejviser går ud på, griber vi også tit til andre metaforer, der henleder tankerne på relikter fra en svunden tid: telefonbog og omstillingscentral. Fælles for de tre begreber er, at ingen af dem udgør noget endemål i sig selv, men blot et skridt på vejen. De færreste læser telefonbøger eller vejvisere, fordi de er stor lekture i sig selv, og det var næppe heller mange, der i hine svundne dage brugte de dyrebare opkaldsminutter på at få sig en sludder med telefonisterne.

Lad os starte med telefonbogen og vejviseren, som i betydning ligger nærmest hinanden, hvorimod omstillingscentralen har nogle lidt andre konnotationer. Datavejviser.dk udgør et stadig voksende katalog af metadata, dvs. beskrivelser af data, fra offentlige dataejere. Vi udstiller altså ikke nogen faktiske data, selvom metadata – for at gøre forvirringen total – også i sig selv er en slags data.

I skrivende stund tæller kataloget beskrivelser af data fra 37 offentlige institutioner, herunder fra en række styrelser og departementer, offentlige selskaber (Energinet), kommuner, fællesoffentlige samarbejder (Danmarks Miljøportal), uafhængige statslige institutioner (DREAM), domstolene (Tinglysningsretten) og Folketinget. Vi lægger vægt på, at disse beskrivelser rummer de helt grundlæggende informationer såsom titel, beskrivelse og udgiver. Derudover vil vi gerne vise folk vejen videre – til selve data, til en side hvor man kan læse mere om data, eller til en kontaktmail, hvor man kan stille spørgsmål.

Så vidt telefonbog og vejviser. Rollen som omstillingscentral påtager vi os, når vi geråder ud i at give brugere vejledning i spørgsmål, som ikke umiddelbart lader sig besvare af indholdet på portalen. Og det er netop her, vi får brug for at vide lidt om meget.

”Er det ikke noget med, at …?”

Den danske offentlige sektor er vidtforgrenet, og de færreste kender alle dens krinkelkroge. Jeg troede selv, at de dage var ovre, hvor man kunne overraske mig med navnet på en statslig styrelse, jeg ikke havde hørt om før – indtil jeg forleden stødte på Administrations- og Servicestyrelsen, der er en del af skatteforvaltningen. Vi kender derfor til en del flere offentlige data, end dem der er beskrevet på Datavejviser.dk. Da jeg ovenfor omtalte Datavejviser som et stadig voksende katalog, var det, fordi processen med at få myndigheders metadata udstillet på portalen sjældent er gjort med ét slag (selvom den nogle gange næsten er det). I løbet af vores onboarding er der typisk både organisatoriske, omfangsmæssige og tekniske afklaringer, der skal gøres, og aftaler, der skal falde på plads, før en myndigheds metadata er at finde på portalen. Og når de først ligger der, begynder det løbende arbejde for at vedligeholde og forbedre metadata.

Det betyder også, at vi igennem vores servicedesk eller anden dialog med anvendere – fx ved fysisk deltagelse i arrangementer – kan agere omstillingscentral for folk, der leder efter data om x, men ikke er klar over, at myndighed y har noget, der matcher – eller i hvert fald er tæt på at gøre det.

Når vi får den slags spørgsmål ind og tager en vending på det i teamet, kan vi ved fælles hjælp sjusse os frem til, hvilken myndighed der har relevant viden eller relevante data at byde ind med. Vi er på ingen måde eksperter på de enkelte ressortområder, men ofte ved vi nok til, at vi fra periferien af vores hukommelse kan fremdrage et ”var det ikke noget med, at den og den styrelse arbejder på …?” Og jo, det er som regel noget med det.

Ambitionen er selvfølgelig, at denne legemliggjorte viden får et mere formaliseret udtryk i form af nedskrevne metadata på Datavejviser. Det gør det for det første nemmere for folk at finde det, de leder efter, uden at skulle spørge os (selvom de selvfølgelig er meget velkomne til at gøre det uanset hvad). Og for det andet kan det vise folk vej til noget, de ikke havde forestillet sig fandtes, eller anede man kunne spørge om.

Babelstårnets åg

Når vi udvikler Datavejvisers udbud af datasætbeskrivelser, gør vi det både i bredden og i dybden, altså både kvantitativt og kvalitativt. Det vil sige, at vi løbende tilføjer beskrivelser af flere datasæt fra nye eller allerede onboardede myndigheder, og at vi giver teknisk og indholdsmæssig vejledning i, hvordan myndigheder kan gøre disse beskrivelser mere sigende og dækkende ud fra et anvenderperspektiv.

For en anvender er det nemlig sjældent afgørende, om data stammer fra lige nøjagtig den ene eller anden statslige styrelse. Det centrale er indholdet. I nogle tilfælde kan det tilmed være en udfordring, hvis to myndigheder bruger forskellige betegnelser for noget, som egentlig er det samme, eller stiller forskellige vilkår for brug af data om de samme objekter. Mange anvendere vil gerne kunne kombinere data om det samme (fx en person, virksomhed eller bygning) fra forskellige kilder, og her er det selvfølgelig en stor hjælp, hvis alle kalder tingene det samme.

Den slags standardisering finder i Danmark ofte sted i fællesoffentlige fora, fx i regi af GeoDanmark, grunddatasamarbejdet og udvalget for arkitektur og standarder. I Datavejviser-projektet er vi mere optaget af at vise de forbindelser mellem data, der findes, end at skabe dem selv. Det vil sige at vi arbejder med standardisering af datasætbeskrivelser, og ikke standardisering af selve data – det lader vi de førnævnte og andre fora tage sig af.

I et historisk perspektiv er standardisering ikke nogen ny ting. Ensretning af lokale eller regionale valutaer, lovgivning, sprog samt mål og vægt ligger velsagtens nr. 3 på listen over den moderne stats kerneopgaver efter forsvar af riget og inddrivelse af skatter. Ser man længere tilbage, til myternes tid, er det meget sigende, at Gud straffede babylonerne for deres hovmodige tårnprojekt ved at lade dem tale forskellige sprog, hvilket umuliggjorde færdiggørelsen af byggeriet. Udover at tjene som forklaring på, hvordan alverdens sprog var opstået, understreger fortællingen allegorisk, hvor svært det er at nå nogen vegne, hvis man ikke taler samme sprog.

Derfor når man selvfølgelig heller ikke i dag langt med en standardisering, som udelukkende er national. Den ovennævnte standardisering foregår næsten altid med afsæt i internationale standarder fra EU eller internationale standardiseringsorganisationer. EU arbejder i disse år for at skabe forudsætningerne for en europæisk dataøkonomi. Dette indebærer at gøre det nemmere for anvendere at finde relevante data på tværs af landegrænser, så markedet for en digital tjeneste ikke kun er ens egen andedam, men potentielt set hele Europa.

Vejen fremad – der er plads til flere

Fremtiden for Datavejviser peger dermed både indad mod det nære og udad mod fremmede – især europæiske – horisonter. En idé til brug af data udspringer tit af helt nære behov og spørgsmål, man gerne vil have svar på, men hvis den for alvor skal have ben at gå på, er det som regel nødvendigt med et bredere perspektiv. Det kan være, hvis en forretningsidé skal skaleres, en videnskabelig undersøgelse skal have et tilpas stort og varieret datagrundlag til at være robust, eller en ny teknologi skal afprøves i mere end bare en enkelt kommune.

Som omstillingscentral og telefonbog ser vi det som vores fornemmeste opgave at forbinde personer og organisationer, som har fælles interesser, og det gælder både offentlige institutioner, virksomheder, forskere og privatpersoner. Danske kommuner har selvfølgelig en del at lære af hinanden, når det gælder opgaveløsning, men det kan lige så vel være, at man kan tage ved lære af gode idéer fra Bonn, Brest eller Bratislava. I fremtiden vil vi derfor gerne arbejde for at gøre danske anvendere mere opmærksomme på de data, der findes rundt omkring i Europa, og vice versa.

En sidste kommentar herfra skulle lige være den, at vi altid er åbne for at tale med flere anvendere og udstillere af offentlige data, end vi gør nu. Vi taler allerede med mange, og selvom det endnu langtfra er alle udbydere af offentlige data, der er at finde i telefonbogen, er det ikke fordi de ønsker at leve ”off the grid”, men fordi den slags tager sin tid.

Om Datavejviser.dk

• Søg efter tilgængelige offentlige data på datavejviser.dk
• Hvis du vil høre mere, har efterspørgsler til offentlige data eller ønsker at få jeres data beskrevet på Datavejviser, kan du skrive til kontakt@datavejviser.dk
• Datasætbeskrivelser på opendata.dk kan også komme med på datavejviser.dk, så de bliver endnu mere tilgængelige. Hvis dine datasæt lever op til Datavejvisers krav, kan du let sørge for at datasætbeskrivelserne vandrer videre til Datavejviser. Kontakt Open Data DK for en snak eller læs mere her.

---

Foto: Museums Victoria fra unsplash.com

Artiklen er oprindelig bragt i magasinet Åbne offentlige data i september 2023