Webinar: Anvend åbne satellitdata
- Events
Er du interesseret i at høre, hvordan du kan anvende frie satellitbilleder og målinger fra jord, luft og hav?
Hver dag optages store mængder data fra satellitter og fra jord-, luft- og havbaserede målesystemer. Gennem satellitternes globale dækning og gentagne målinger giver jordobservationerne ny og unik viden om klima og miljø, som du fx kan bruge inden for bæredygtig udvikling og grøn omstilling.
Til dette webinar kan du lade dig inspirere af Københavns Kommune, der anvender satellitdata til analyser i udvikling af vegetationsdække og Landbrugsstyrelsen, der anvender analyser af satellitbilleder til kontrol af landbrugsaktivitet.
Copernicus – EU’s jordobservationsprogram
Til webinaret kan du høre om Copernicus, der er EU’s jordobservationsprogram, som tilbyder frie data og informationstjenester baseret på jordobservationer fra satellitter. Data kan tilgås gennem en række forskellige nationale og internationale datahubs, platforme og satellitdata-infrastrukturer.
Datavejviser
Webinaret er arrangeret af Datavejviser i samarbejde med Open Data DK. Datavejviser drives af Digitaliseringsstyrelsen og er en overbygning til andre offentlige distributører af data. Her får du et overblik over offentlige data og du sendes sikkert videre til værdiskabende offentlige data.
Datavejviser vil på baggrund af input fra webinaret arbejde videre på at gøre det enkelt og overskueligt at finde relevante satellitdata.
Program og tilmelding
- Oplæg v. Georg Bergeton Larsen, formand for Copernicus-udvalget
- Use case om vegetationsdække v. Julie Festersen, Københavns Kommune
- Use case om kontrol af landbrugsaktivitet v. Troels Søndergård, Landbrugsstyrelsen
Tilmeld dig webinaret her
Når du har tilmeldt dig, vil du modtage et link til webinaret.
Billede: European Union, Copernicus Sentinel-3 imagery